Brugermanual for beboere

Opret en sag

Med knappen ‘Opret sag’ kan du oprette en ny sag vedrørende din bolig, fællesarealer e.l. Du kan tilføje relevant information om sagen som beskrivelse, kategori og kontaktinformationer, samt vedhæfte billeder eller andre filer.

Administrer dine sager

Under ‘Mine sager’ i menupunktet ‘Hjem’ kan du se alle sager med dig som kontaktperson, sager oprettet på din adresse eller sager oprettet af dig. Du kan dykke ned i dine sager for at se status og opdateringer, ændre sagens informationer eller tilføje en kommentar til viceværten, bestyrelsen eller administrator.

Se offentlige sager

Under ‘Offentlige sager’ i menupunktet ‘Hjem’ kan du se alle de sager, som ikke vedrører lejligheder, såsom fælles arealer, indgangsdøre eller lignende. Du kan se alle offentlige sagers detaljer, men du kan kun tilgå dem, hvis de er tilknyttet dig eller din bolig.

Administrer din profil

Under ‘Profil’ kan du se og rette alle dine kontaktinformationer. Her kan du også skifte dit kodeord eller logge ud.